Kærligheden forstyrrer

Mattæus Evangeliet 15,21-28, Bibelen2020

Så forlod Jesus Galilæa og rejste videre til området omkring byerne Ty­rus og Sidon. Der blev han opsøgt af en kvinde der ikke var jøde. Hun råbte: »Hjælp mig, Herre. Min datter er syg, hun er besat af en dæmon.« Han svarede hende ikke med et ord, men disciplene sagde til ham: »Få hende til at gå væk, hun råber jo efter os.« »Jeg er kun sendt hertil for at hjælpe de jøder der er kommet på afveje,« svarede Jesus. Men kvinden kom helt hen til ham og faldt på knæ for ham og bad: »Hjælp mig, Herre!« »Det ville være forkert at tage brødet fra børnene og give det til hun­dene,« sagde Jesus til hende. »Det er rigtig nok, Herre,« svarede hun, »men hundene får da lov at spise de krummer der falder ned fra deres herrers bord.« »Din tro er stor,« svarede Jesus. »Du får det du beder om.« I samme øjeblik blev hendes datter rask.

Kan vi være enige om at kærlighed er vigtig. Ja, Bibelens budskab påstår ligefremt at kærligheden er det største der findes. Ja, det er jo nemt at sige, men er det også nemt i virkeligheden – at omsætte i handling?

Vi har lige hørt en beretning om en kvinde med en syg datter. Hun viser hvad det handler om – at handle i kærlighed. Hun løb en stor risiko på grund af kærlighed til sit barn. Hun viser praktisk hvad det vi sige at leve når kærligheden er det største. Hun elsker sin datter så højt at hun parat til at udsætte sig selv for fare for at redde hende.

Hendes handling var efter datidens regler og normer forkert. Man kunne med rette sige at hun var forstyrret, da hun kom og forstyrrede Jesus.  Hun tilhørte ikke sammen folkeslag som Jesus. Hun hørte ikke til i den samme religion.
Og hun var kvinde i et samfund hvor det var strafbart offentligt at henvende sig til en mand. Hun gjorde det alligevel, for kærligheden er det vigtigste af alt.

Jesus var på ferie i Libanon sammen med sin menighed. Han holdt fri og skulle ikke arbejde – hverken prædike eller helbrede. Han var rejst væk for at være i fred. Målgruppen for hans arbejde var jøderne. Alle andre folkeslag lå på en måde udenfor hans område. Og nu befandt Jesus sig så oppe i Libanon, her boede ingen jøder – kun fremmede. Der på egnen var overhovedet ingen af dem, Jesus var sat til at forkynde for. Her kunne han holde fri.

Der er ikke noget at sige til det, hvis Jesus var kørt lidt træt i det hårde ræs nede i Israel. Han var ustandselig tilbedt af mange og forfulgt af andre. Og han tænkte nok, at deroppe ved Tyrus og Sidon uden ved Middelhavet syd for Beirut, der kan jeg være i fred. Der hører Gud vilje op, der kan jeg slappe af uden at blive forstyrret. Være i fred et par dage! Men sådan gik det ikke: Ferien blev forstyrret af kærligheden, en mors kærlighed til din datter.

Det mest forstyrrende ved den kvinde var nok, at hun ikke var en jøde. Havde hun så bare været sådan en almindelig kirkefremmed, men hun er værre end det, hun er selve fjenden. Både politisk og religiøst var hun jødernes modstander: En kanaanæer, en palæstinenser. Hun var en af dem “udefra” – det mest udefra man kunne være. Hun havde ikke krav på at få hjælp fra Jesus! Alligevel råbte hun til Jesus om at få hjælp til sin datter.

Jesus sagde ikke et ord. Ignorerede hende. Han havde jo fri. Han ville ikke forstyrres! Men kvinden blev ved med at råbe om hjælp. En utålelig og uholdbar situation. Kender du det at blive forstyrret fordi kærligheden til et andet menneske tvinger dig ud af din comfort zone? Der er et menneske som har brug for din hjælp. Kærligheden tvinger dig til at gøre noget, men så må du opgive den ro og fred som du havde glædet dig til.  

Jesus havde nogen venner fra menigheden med på ferie, disciplene, og de ville hjælpe Jesus med at få fjernet det råbende kvindemenneske. De bad Jesus selv hjælpe til med det: »Få hende til at gå væk, hun råber jo efter os.« Og det var Jesus helt med på og det forklarede han hende. Han sagde: »Jeg er kun sendt hertil for at hjælpe de jøder der er kommet på afveje,« Ikke fordi han behøvede at forklare noget. Hun vidste udmærket at der ikke var noget at komme efter. Men Jesus var alligevel så høflig, at han forklarede hvorfor han ignorerede hende. Hans opgave var begrænset til Israels Folk og sådan en palæstinensisk kvinde var udenfor hans område.

Men kvinden accepterede ikke den grænse. Hun råbte videre på den mest forstyrrende måde. Og det var jo ganske urimeligt og det fik hun så også at vide – i den grad: Jesus kaldte hende en hund, det værste skældsord en jøde kender. Jesus sagde: »Det ville være forkert at tage brødet fra børnene og give det til hun­dene« Men selv ikke den grovhed kunne ikke lukke munden på kvinden. Hun var hurtig til at fange Jesus i hans egne ord. Hun sagde: “OK, jeg er en hund, Men hunden lever jo af krummer, som husets folk spilder på gulvet.”

I det øjeblik gik det op for Jesus, at han havde taget fejl. Jeg tror at Jesus grinede højt da det gik op for ham. Ja for Guds vilje ER kærlighed og barmhjertighed uanset hvor og hvem. Kærligheden gælder alle. Kærligheden er det vigtigste af alt! Og kærligheden forstyrrede Jesus på hans vinterferie.

Først var Jesus og hans menighed irriterede over, at de blev forstyrret af en af dem udefra. Men kærligheden sejrede over menighedstugten. Og Jesus sagde til hende: »Din tro er stor,« »Du får det du beder om.« I samme øjeblik blev hendes datter rask.

Ingen af de grænser vi bygger op omkring privatlivets fred, kan hindre Guds kærlighed i at nå sit mål. En ganske foruroligende tanke, for tænk på hvor vigtigt det er for os at sikre at vores egen dagligdag er overkommelig og at vi kan leve uforstyrret i ro og mag uden at blive belemret med andre mennesker og deres behov. Vi finder tryghed i at vide, hvem vi selv er og hvor vi hører til, og vi har styr på hvem og hvad der har ret til at forstyrre os. Dem udefra skal ikke komme her og forstyrre mig. Jeg vil da helst bare tage vare på mig selv, sørge for at holde mig ren og ordentlig og have til dagen og vejen og så passe mine daglige rutiner. Ikke forstyrre andre og ikke lade mig forstyrre af andre. Jeg er aktiv i baptistkirken og er heldigvis ikke muslim eller ateist eller kristen på en forkert måde. Så lad mig nu bare passe mig selv sammen med nogle få ligesindede og holde styr på hvem der er venner, og hvem jeg ikke skal spilde min tid på.

Jesus tog på ferie med nogen fra sin menighed for at få lidt fred. Men freden blev ødelagt da en af dem udefra kom og forstyrrede. Det var en palæstinensisk mors kærlighed til sin datter der forstyrrede. Kærligheden forstyrrer også dig og mig: Guds kærlighed til dig – budskabet, om at du er elsket og du skal elske, dét griber forstyrrende ind i vores ønske om at leve i ro og mag.

Må jeg være i fred?! Nej, du må ikke, kærligheden forstyrre og sådan skal det være. Du skal være parat til at lade dig forstyrre af kærligheden.
Det er jo let at sige her midt i den store Corona-nedlukning. Lige nu har vi ikke er så store muligheder for at forstyrre hinanden. Nogen er måske meget tilfredse med det, men de fleste af os syntes nok det er belastende, at vi bare skal passe os selv og være sammen med færrest muligt. Og sådan er det jo fordi vi er skabt til fællesskab og fordi livet får mening netop når vi bliver forstyrret af kærligheden. Kærlighed er det vigtigste og selve meningen med vores liv.

Jesus blev forstyrret af kærligheden, det blev ikke til megen ro og fred i Jesu liv. For han valgte at elske uanset omkostningerne. Jesus gav sig selv, ofrede sig for andre, og det kostede ham livet! På grund af Jesus’ kærlighed er der et livgivende budskab til dig i dag: Gud elsker dig så meget, at Jesus døde for din skyld. Det er et foruroligende budskab der griber forstyrrende ind i dit liv. For tror du på det, ja, så er freden forbi, for så må du op, og ud, og tage imod kærlighed og give kærlighed videre!

Prædiken ved online-gudstjeneste i Kløvermarkskirken d. 28. februar 2021.
Kan ses her på kirkens YouTubekanal.  
Facebooktwittermail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *