Hør den fantastiske beretning om Jan Hus. Den første store reformator. Selv om hans mission ikke lykkedes, så levede hans tanker og teologi videre og bl.a. dannede de grundlag for Martin Luthers reformation 100 år senere. Også i dag er der et relevant budskab fra Jan Hus til os om at kæmpe for sandheden. Vi manipuleres af Fake News og af magtsyge statsledere der med løgn og vold får deres vilje igennem. Vi holder fast i vores komfortable liv i kirken og samfundet. Derfor har vi brug for et budskab om at prioritere det som har mest værdi og kæmpe for det: Troen, sandheden, kærligheden, retfærdigheden! Jan Hus er et forbillede, der valgte at kæmpe for sandheden og en troværdig kirke for alle.

Den 6. juli 1415 blev den tjekkiske reformator Jan Hus brændt på bålet. Dømt som kætter, 45 år gammel. Han kæmpede for en sund kirke hvor enhver kan høre det sande budskab om Jesus på sit eget modersmål. Han fastholdt at Bibelen er den vigtigste rettesnor for et sandt kristenliv. Han anfægtede pavens autoritet, kritiserede kirkens rigdom og dens politiske magt og præsternes korrupte og uværdige livsførelse.
Min fortælling om Jan Hus er en underholdende og gribende fortælling der spænder over 650 år. En historie der har det hele: Kærlighed, krig, kirkehistorie, had, helte, lidelse, sejre, retfærdighed.
Praktisk:
Foredraget kan varer mellem 60 og 90 minutter og henvender sig selvfølgelig til alle kirkeinteresserede. Men det er let for alle at følge med. Fortællingerne er underholdende og det er flere helt aktuelle udfordringer til os. Oplagt med samtale bagefter. Jeg benytter PowerPoint, hvor jeg viser overskrifter, citater og billeder.
Opdateret 26. januar 2026