Som sædvanlig har jeg gjort mig umage med at forberede årets julegudstjeneste. Skønne spildte kræfter eller…
Gradvist blev Corona-smittetrykket større og retningslinjer for afholdelse af gudstjenester blev skærpet. Måden det er sket på er dybt frustrerende. Siden maj måned 2020 har vi fyldt kirken med det tilladte antal deltagere og vi er blevet gode til at håndtere retningslinjerne og ingen er blevet smittet ved vores arrangementer. Juleaften ville ingen undtagelse være!
Men fordi der i folkekirken er ekstraordinær tilstrømning til gudstjeneste juleaften (og måske tilsvarende mangel på tilstrømning til hverdag?) så udbrød der panik. Og en masse gode kirkefolk gjorde oprør mod at gennemføre gudstjeneste juleaften. Kirkeministeriet reagerede ved at komme med nye skærpede anbefalinger den 21. december og den 23. december. Til sidst stod vi sent lillejuleaften med en opfordring til at holde gudstjenester på max 30 minutter uden sang. Det giver jo ingen mening og derfor valgte næsten alle kirker at aflyse julens gudstjenester. Også min kirke Kløvermarkskirken valgte at aflyse.
Jeg er utilfreds med den respektløse måde kirkeministeriet har behandlet kirkerne på i denne sag. Vi har ikke fået klar besked i tide og vi har bare fået ‘anbefalinger.’ Det er blevet overladt til os lægfolk lokalt at diskutere og afgøre hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er urimeligt. Jeg er ikke klog nok og mine medarbejdere i kirken er heller ikke kloge nok (undskyld) til at tage den slags beslutninger. Vi vil gerne have besked fra myndigheder og politikere om hvad vi må og ikke må. Vi kan ikke selv bedømme hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt.
Desuden er den opstående panik udtryk for at der i medier og offentligheden og blandt politikere ingen fokus er på de hundrede af populære kirke som ikke er en del af Folkekirken. Vi har i min kirke siden maj måned ’til hverdag’ (= hver søndag) afholdt to gudstjenester med det tilladt antal deltagere. I min kirke er der ingen forskel mellem hverdag og juleaften. Vi havde forberedt gudstjenester juleaften med samme antal deltagere og de samme forholdsregler som ved gudstjenesterne de seneste måneder.
Jeg har forståelse for den del af panikken i Folkekirken som handler om at den lokale kirke ikke selv kan bestemme om man vil gennemføre en gudstjeneste. Siden 1992 har det været bestemt ved lov at folkekirker skal holde gudstjeneste juleaften. Jeg er taknemlig over at være præst i en frikirke hvor vi har friheden til både at indbyde til de gudstjenester vi vil og til at aflyse de gudstjeneste vi ikke vil gennemføre.
Nå, men så blev næsten alle gudstjenesterne juleaften aflyst med 15 timers varsel. Al vores forberedelse var klar også min juleprædiken. Skønne spildte kræfter? Nej, du kan læse min juleprædiken her… Men det ville have været så meget bedre med et helt andet forløb forud for denne juleaften.
Glædelig Jul
Jan Kornholt
25. december 2020
