Er du god til at vente?

Lukas Evangeliet 18,1-7

Så fortalte Jesus dem en lignelse om hvor nødvendigt det er at blive ved med at bede uden at give op.
»I en by var der engang en dommer der hverken havde respekt for Gud eller mennesker. I den samme by boede der en enke der henvendte sig til ham flere gange. ›Sørg for at jeg får en retfærdig dom og vinder over min modpart,‹ sagde hun.
I lang tid afviste han hende, men til sidst tænkte han: ›Selvom jeg ikke er bange for Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg alligevel hjælpe en­ken og få sagen afsluttet. Men det er kun fordi hun er ved at plage livet af mig. Ellers ender det bare med at hun kommer og giver mig et blåt øje.‹
Han var en dårlig og korrupt dommer, men læg mærke til hvad han tænkte,« sagde Jesus. »Tror I så ikke Gud vil hjælpe dem han har udvalgt, når de råber på ham dag og nat, og at han vil straffe dem der forfølger dem? Tror I virkelig han vil lade dem vente? Nej, han vil sørge for at de opnår retfærdighed
så hurtigt som muligt. «

Er du god til at vente?

Kløvermarkskirken 9. august 2020

I kender sikkert det at vente og vente og vente, og tålmodigheden sættes på prøve, mens tiden går og der bare ikke sker noget.
Du ringer for tredje gang til en håndværker og spørger hvor han bliver af?
Eller 30 minutters telefon kø hos dit telefonselskab for at få udbedret en fejl: ”Du er i øjeblikket nummer 77 i køen”.

I sidste uge var jeg til en udendørs koncert med 500 deltagere og i disse Corona-tider måtte vi derfor stå i en lang kø ude på fortovet og vi blev lukket ind en efter en og anvist vores sæde. Der var kø ved baren og da endelig jeg var på plads var der lang ventetid inden koncerten gik i gang. Og efter koncerten var der igen kø ved udgangen fordi vi ligesom da vi ankom også blev ledt ud én efter én for ikke at de mange mennesker skulle komme for tæt på hinanden.

Jeg er ikke god til at vente. Det kræver al min mentale styrke at vente. Altså når der sker ingenting, jeg skal bare vente… på at det bliver min tur.
Det værste er når jeg handler ind og der er to køer ved kasseapparaterne. Jeg kommer altid til at vælge den forkerte kø, den med længst ventetid, og så bliver jeg både gal over mig selv og sur over at stå der og vente mens jeg føler at jeg spilder min tid og mit liv.

Er der nogen der har det ligesom mig? Enormt dårlige til at vente og dårlige til at udnytte en ventetid – vi tænker, at det nærmest er spild af tid.

Der var en gang et ægtepar som levede samme i tavshed. De var simpelthen holdt op med at tale til hinanden. De var blevet ret trætte af hinanden, og der skulle ingenting til før de fornærmede hinanden, så efterhånden blev det mindre og mindre de sagde til hinanden.  De nødvendige budskaber blev i stedet for skrevet på små sedler. Til sidst holdt de helt op med at snakke og kommunikerede kun via små sedler.

En dag skulle manden til et vigtigt møde og havde brug for en halv time på øjet.
Så han skrev en seddel til sin kone og lagde foran hende: ”Væk mig om en halv time, jeg skal til et møde kl. 16.00.” Det læste hun på sedlen. To timer senere vågnede manden med et sæt, og så at klokken var fem. På sofabordet lå en seddel, hvor der stod: ”Der er gået en halv time, du skal stå op!”

Sådan kan det også føles at kommunikere med Gud. Der er bare tavshed – og det sker bare ikke, det jeg håber på, og det jeg beder om.
Men kan det så overhovedet nytte at bede?
Jamen, hører Gud mig og får jeg overhovedet noget af det jeg beder om?

Men, Jesus giver os ellers klar besked: Han siger:
I skal bede om det I har brug for, så får I det. I skal lede, så finder I det I søger, og I skal banke på, så bliver I lukket ind. Den der beder, får, den der leder, finder, og den der banker på, bli­ver lukket ind”. (Lukas 1, 9-10)

Det er ellers noget af et tilbud. Men når Jesus siger sådan, hvordan kan det så være, at vi tit oplever at vores bøn ikke bliver hørt, at vi bare skal vente og vente på et svar? Og når der er svar så er det på en anden måde end vi havde forestillet os.

Det er simpelthen et vilkår vi må acceptere, at vi kan opleve det sådan at vi venter og venter, som om Gud ikke er der, som om Gud ikke vil lytte, som om Gud ikke vil hjælpe.
Desuden er det også et vilkår ved bøn, at vi ikke altid får det vi beder om. Når så endelig der er et svar fra Gud, så kan det være, at vi får noget helt andet end det vi ønskede. Gud giver os ikke altid, hvad vi beder om.

Kan nogen af jer sige at I altid har fået det I bad Gud om. Altså 100 % positiv reaktion fra Gud. Nej vel?

Det er til sådan nogle som os, at Jesus fortæller historie om dommeren og enken. Den handler om hvor nødvendigt det er at blive ved med at bede uden at give op.

Vi hører om en enke. Uden sin mand er hun uden plads i samfundet, uden indtægt, uden ejendom, uden eksistensgrundlag. Hun har kun to muligheder: Enten har hun en søn eller em svoger der vil tage sig af hende.
Så hun er desperat og har brug for at få dommeren til at afgøre en sag til hendes fordel. Vi ved ikke hvilken sag, men vi kan være ret sikre på at det handler om noget så grundlæggende som at have et sted at bo og nogen høre sammen med.

Hun er uden tvivl ret pågående og lader ikke den stakkels dommer få ro. Hun accepterer ikke at blive ved med at være nr. 77 i køen. Men i dét samfund har hun ingen ret. Så hvorfor skulle dommeren løfte en finger i den her sag?

”… men til sidst tænkte dommeren: ›Selvom jeg ikke er bange for Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg alligevel hjælpe en­ken og få sagen afsluttet. Men det er kun fordi hun er ved at plage livet af mig. Ellers ender det bare med at hun kommer og giver mig et blåt øje.‹

Historien er jo egentlig ret morsom – og jeg kan lige se Jesus stå der og hygge sig med at fortælle den. Og så glæde sig over den fine pointe: … læg mærke til hvad dommeren tænkte,« sagde Jesus. »Tror I så ikke Gud vil hjælpe dem han har udvalgt, når de råber på ham dag og nat? Tror I virkelig han vil lade dem vente? Nej, han vil sørge for at de opnår retfærdighed så hurtigt som muligt.«

I dommeren og enkens samfund, der ville det være retfærdigt og helt efter lovens bogstav at afvise enken. Men Jesus laver om på det, og fortæller at selvfølgelig bliver enken hjulpet. For Gud er ligesom en dårlig og korrupt dommer for han dømmer ikke efter loven – han dømmer ikke retfærdigt, men kærligt. Fik I den: Gud dømmer ikke retfærdigt men kærligt!

Så hvad er budskabet? Jo, at udholdenhed betaler sig! Og at det er altid værd at vente på Jesus, for der findes en kærlighed som overgår al form for retfærdighed. Guds vilje – som er kærlighed – vil sejre til sidst.

Ligesom enken – der ifølge loven ikke har ret til noget som helst – sådan er det også med dig om mig: Vi kan tigge og bede Gud om alt muligt – og vi skal vide, at vi ikke har nogen ret til at blive hørt, som vi kan gøre krav på. Vi har ingen ret til at få vores vilje. Vi kan derfor let føle os som nummer 77 i køen.

Men Jesus ”… fortalte dem en lignelse om hvor nødvendigt det er at blive ved med at bede uden at give op.” Fordi det nytter at blive ved, og blive ved, og blive ved med at bede til Gud. Vi må ikke blive trætte, siger Jesus.

Men husk, vi får ikke altid det vi beder om, for vi har ikke magten over Gud. Vi kan ikke bestemme hvad Gud skal gøre. Gud har sin vilje som ofte er noget andet end vores vilje – heldigvis. Så derfor kan Guds svar og Guds indgriben være noget andet end det du ønsker. Svaret på dine bønner kan nogle gange være et nej eller tavshed. Sådan har jeg selv oplevet det: At føle jeg er nummer 77 i køen til Gud.

Men ikke desto mindre, så har jeg altid oplevet at få andet og mere, end hvad jeg bad om. Aldrig har Gud svigtet mig, selvom jeg ventede længe og ventede forgæves på at få min vilje. For Guds vilje er altid det bedste for mig og Guds indgriben er værd at vente på. For Gud er ikke retfærdig men kærlig og hans kærlighed er det største og det bedste.

Ja, Gud lytter til vores bøn. Det skal vi holde fast i og det skal vi tro på. Gud lytter til vores bøn – også i de situationer, hvor vi ikke kan mærke det. Også når der ikke er en øjeblikkelig reaktion fra Gud – så skal vi vide, at bønnen er stærk og effektiv.

Og Jesus siger at vores bøn skal være ”påtrængenhed” (Lukas Ev. 11,8). Det er værd at bemærke, at det græske ord Jesus bruger, det betyder ”at være grov eller uforskammet”. Vi må altså gerne plage og være ihærdige i vores bøn! Ligesom enken overfor dommeren. Blive ved – være påtrængende overfor Gud. Det må vi godt, Jesus opfordrer til det.

Og når vi beder, så sker der altid noget godt med os, vi får selv fred og falder til ro. Ligesom når vi skal sove, så giver vi slip på kontrollen, og falder i søvn. Sådan giver vi også slip på kontrollen, når vi beder; vi lægger det over til Gud, hviler i Gud og stoler på, at han skal nok tage sig af vores behov.
Vi skal bede insisterende, påtrængende. Samtidig skal vi bede i tillid til at Gud er klogere, end vi er. Vi skal derfor i bønnen overgive os til Gud og til hans vilje. Vi skal give slip på vores problemer og stole på at Gud hjælper.

Gud ønsker kun det bedste for os. Gud er langt større end os mennesker. Så bed også en bøn om at Guds vilje må ske, også selvom Guds vilje sandsynligvis er noget andet end det du beder om. Han giver os svar og griber ind, selvom vi ikke har fortjent det. Gud hjælper os fordi vi er hans børn – han elsker os og han vil give os det som er det allerbedste for os.

Søren Kierkegaard skriver om det i en af sine dagbøger. Hør bare:
“Den der banker på, bli­ver lukket ind”. Og selv om Gud så ikke straks lukker op, så trøst dig! Forestil dig en ældre, der sidder i sin stue og forbereder sig på at glæde et barn, som skal komme til en bestemt tid. Men barnet kommer for tidligt. Det banker, men der bliver ikke lukket op. Og da barnet føler, der er nogen i stuen, for der er jo lys, og mærker at der ikke bliver lukket op, selvom det banker, bliver barnet dybt nedslået. O, hvorfor bliver der ikke lukket op? Jo, fordi forberedelserne til det glædelige endnu ikke er gjort helt færdig!”

Når bønhørelse ikke finder sted med det samme eller ikke sker på netop den måde, du ønsker det, så er det ikke fordi bønnen ikke er blevet hørt. Det kan være fordi, du endnu ikke er parat til at modtage det, som Gud vil give dig eller at er det bare ikke er tiden, endnu, til det du beder om.

Uanset hvad, så kan vi tro på at Gud ved, hvad vi har brug for. Frygt derfor ikke, at Gud siger nej til det du selv mener er ret og rimeligt. Gud ved bedre.

Og frygt ikke ventetiden, når du oplever at Gud tilsyneladende er tavs og passiv – bed og håb og vær udholdende i bønnen! Hold fast i overbevisningen om, at Jesus er hos dig og altid til sidst vil give dig det liv og den kærlighed du behøver.

Udholdenhed betaler sig. Jesus er værd at vente på. For Gud er så uretfærdig og så kærlig at han vil give dig langt mere end du har fortjent! – Så uanset hvad du beder om, så vil Gud give dig noget endnu bedre.

Jan Kornholt

Prædiken holdt i Kløvermarkskirken, Holbæk 9. august 2020