Det er udfordrende at beskæftige sig med historien om de første baptister. De valgte at være kristne på en radikal måde og de var parate til at dø for deres tro. De første baptister blev kaldt ’anabaptister’. Det betyder gendøber. I begyndelsen af 1500 tallet i Svejts, Østrig og Sydtyskland gjorde de oprør mod kirken og magthaverne. De ønskede trosfrihed og lydighed mod Bibelens budskab om at følge Jesus. Anabaptisterne fik ikke frihed, men valgte alligevel at være lydige mod Bibelens ord, og det kostede tusindvis af dem livet.
Hvad er det, som er så vigtigt, at et menneske er parat til at dø for det? ”Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder!” Ja tak, men hvad er det lige der er så vigtigt at det betyder mere for mig end selve livet? Skal jeg være ærlig, ja, så begrænser det sig nok til at handle om nogle få mennesker, som jeg ikke kan og ikke vil undvære. Jeg vil hellere selv dø end at miste dem.
Men når det kommer til min tro, er der så noget, som jeg vil være parat til at holde fast i, uanset konsekvenserne? Jeg vil gerne have, at mit tro på Jesus er urokkelig, og mit arbejde for ham ustoppelig – men bliver jeg truet på livet, hvor urokkelig og ustoppelig er jeg så? Jeg ved det ikke, men noget rykker i mig når jeg hører om hvad de første baptister var villige til at dø for:
Religionsfrihed
Troen på at Gud har skabt hvert menneske med frihed til at tænke, tro og tale. En frihed som ingen menneskelig myndighed må komme i vejen for. Det er troen på, at alle menneske frit kan vælge at tro, og at friheden er så opfattende, at også de anderledes troende og dem jeg kalder vantro skal have samme frihed og rettigheder i samfundet som jeg selv.
Mission
Troen på at den rette mening for et menneskes liv kun findes i efterfølgelsen af Jesus. Med ham som forbillede og lærermester, skal jeg tjene mennesker i verden. Være i mission. Det er troen på at Jesus’ forkyndelse, undervisning og handlinger skal fortsætte i verden gennem min stillingtagen og mit engagement.
Fællesskab
Troen på at kirken er et konkret fællesskab af mennesker der følger Jesus. Et fællesskab hvor Guds Ånd får mennesker til at ”dele liv” og at være i mission sammen. Det er troen på, at Jesus’ budskab om Guds Rige ikke er en utopi men en konkret mulighed i mit liv og i kirkens liv.
Dåb
Troen på at dåben er ”ordination” – en indvielse til mission. Dåben er menneskets bevidste og frivillige ja til at følge Jesus og ja til at gøre det i fællesskab med andre der ønsker at følge Jesus.
Er disse fire kendetegn så vigtige, at jeg også jeg vil holde fast i dem selvom det kan koste mig livet. Ja, siger jeg nu, velvidende, at jeg ikke ved det, om det nu blev alvor. For jeg bliver aldrig truet på livet, når jeg deler min tro. Men måske sker det engang, og så må troen og sandheden stå sin prøve. Hvad tænker du selv? Er der noget du er parat til at dø for?
Kærlig hilsen Jan Kornholt
Tryk i 'NYT fra Købnerkirken' maj 2012
