Prædiken i Kløvermarkskirken 14. marts 2021
Så tog Jesus til Galilæa og sejlede over på den anden side af Genesaret Sø, der også bliver kaldt Tiberias søen. 2Mange mennesker fulgte efter ham fordi de så de tegn han gjorde når han helbredte de syge. 3Jesus gik op på et bjerg og satte sig der sammen med sine disciple. 4Det var kort tid før jødernes påskefest.
5Jesus løftede blikket og så det hav af mennesker der var på vej op mod ham, og sagde til Filip: »Hvor kan vi købe brød nok så alle de mennesker kan få noget at spise?« 6Han vidste godt selv hvad han ville gøre, så han spurgte i virkeligheden for at sætte Filip på en prøve. 7»Selvom vi så købte brød for en hel årsløn, ville det ikke være nok til at folk fik så meget som en lille bid hver,« svarede Filip.
8Andreas, der var Simon Peters bror og en af Jesus’ disciple, sagde: 9»Her står der et barn med fem brød og to fisk, men det er jo langt fra nok til så mange.« 10Jesus sagde: »Sørg for at alle sætter sig ned.« På stedet var der græs over det hele, og de omkring fem tusind mand satte sig. 11Så tog Jesus brødene, bad en takkebøn og delte dem ud. Bagefter gjorde han det samme med fiskene, og alle fik hvad de kunne spise. 12Da de var blevet mætte, sagde han til disciplene: »I skal samle resterne sammen så der ikke går noget til spilde.« 13Det gjorde de og fyldte 12 kurve med brødstykker; så meget var der tilovers af de fem brød.
Johannes Evangeliet 6,1-13
Vi har hørt om underet i ørkenen. Nu skal I høre om underet på Samsø: Det var på en spejderlejr. Vi var på Samsø. Den næstsidste aften på lejren sad førerne og planlagde de sidste dags opgaver. Kassereren beklagede sig: Vi havde desværre ikke råd til de der koteletter, som vi havde planlagt at stege over bålet. Middagsmaden den sidste dag på lejren skulle ellers have været et festmåltid, men det havde vi altså ikke råd til, pengene var sluppet op.
Da så jeg lige en chance for at bidrage konstruktivt og ansvarligt: “Så lad mig lave minestrone sammen med spejderne, det bliver både billigt og sundt.” Og det fik jeg lov til. Vi flottede os rigtigt med et stort stykke bacon til 50 kr. i den lokale brugs, og kartofler og gulerødder til discountpris fra den nærmeste bondegård. Spejderne hyggede sig om eftermiddagen med at lave terninger og flotte figurer af grønsagerne mens de brokkede sig: “Sådan noget hundeæde, det kunne de i hvert fald ikke spise!” Men det blev en pragtfuld suppe med friskbagte snobrød til, og det hele blev spist. Spejderne spiste, som om det var første gang, de fik mad på lejren, og som om det skulle blive deres sidste måltid. Og lejren gav 7000 kr. i overskud. 7000 kroner, er det ikke et under? Der var ikke råd til koteletter, men vi fik et festmåltid og havde 7000 kroner i overskud!
Noget lignende skete i England for nylig: En fattig kirke manglede 100.000 kr. for at kunne færdiggøre en nødvendig renovering af deres gamle kirke. Præsten afleverede sin ugentlige tipskupon, og denne uge med en from bøn til Gud, om han dog ikke nok måtte vinde – for at hjælpe sin kirke selvfølgelig. Og han vandt halvanden million. Halvanden million! Er det ikke et under?!
Budskabet i dag er, at selv med begrænsede ressourcer, kan Gud skabe overflod. Det begyndte med en lille madpakke (bare to fisk og fem brød) og det sluttede med overflod, tusinder af mennesker blev mætte.
Madpakken tilhørte et barn som nok havde hørt at de voksne talte om alle de sultne mennesker. Derfor gik han hen til Andreas en af Jesus’ medarbejdere og siger: “Du må da godt få min mad!” Den voksne Andreas har nok tænkt, det var skørt, men alligevel lidt rørt over barnets gavmildhed, så han gav madpakken videre til Jesus: “Her står der et barn med fem brød og to fisk, men det er jo langt fra nok til så mange.«
Men Jesus tog madpakken, og bad en bordbøn. Derefter gav han besked på at dele maden ud. Da alle havde spist, var der 12 kurve med brød tilovers. 12 kurve! Var det ikke et under?!
Tror du på undere? Jamen så hør her: Hvad vil du sige til at Holbæk Baptistmenighed beslutter at bygge en kirke med plads til 500 mennesker? Og vi beslutter, at om 3 år så har menigheden 300 medlemmer! Og vi skal have et gospelkor. I løbet af det næste år tage vi alle én ny med i kirke. Og lad os indenfor de næste 5 år danne to nye menigheder.
Lyder det vildt? Urealistisk? Ja det er det! Men hvor i Bibelen står der at vi skal være realistiske og at vores planer skal være begrænset af det vi ved vi kan? Kirkens problem er, at vi har for meget fokus på hvad VI gør, og det VI kan, og for lidt fokus på hvad Gud gør, og hvad Gud vil!
Hvad tror du, Guds vilje er? Er det Guds vilje, at der ikke må være mere end 3-4% praktiserende kristne i vores land? Er det Guds vilje, at vores menighed ikke skal blive større? Nej! Men vi er meget styret af vores realistiske sans og på hvad der er menneskeligt muligt. Og det er en af grundende til at der ikke sker så meget.
Sådan havde de det også de tusindvis af mennesker ude i ørkenen sammen med Jesus. De så barnets madpakke og sagde: ”det er jo langtfra nok til så mange?” Og når vi ser i vores menigheds regnskab, hvor mange penge vi har, så siger vi ”det er jo langtfra nok” til en ny kirke. Og når vi ser på listen over hvem vi er, så siger vi ”det er jo langtfra nok” til at vi har ressourcer til at danne nye menigheder.
Men vi har alle sammen noget. Vi har – som barnet – en lille madpakke. Det ser ikke ud af meget. Det er jo langtfra nok! Men den opmuntrende påstand er, at bare Jesus får fingre i din gavmildhed, så sker der ting og sager, uanset du syntes det langtfra er nok.
Barnet og disciplen Andreas tænkte: “at hvis bare madpakken kom i hænderne på Jesus, så kunne der måske ske noget.” Og sådan er det kristne budskab: Det, vi har, det bruger Jesus! Når vi giver ham, hvad vi har og det, vi kan, så velsigner han det, så resultatet kan blive overvældende, ja et under måske. Jesus bruger vores midler og evner så det bliver til mere end tilstrækkeligt!
En ny kirke, flere kristne, nye menigheder!? “Jamen, det kan vi da ikke!” NEJ vi kan ikke, men Gud kan, hvis Gud vil! Og dét er, hvad vi er her for: Ikke for at gøre det, vi kan, men for at gøre det, Gud vil! Vi skal ikke tro at vores begrænsninger også er Guds begrænsninger. Vi er alt for hurtige til at acceptere vores begrænsninger som absolutte grænser. Vi accepterer alt for let at nøjes med, hvad der er menneskeligt muligt. Men det skal vi ikke, når det gælder Guds Rige: Da skal vi tro på det umulige – at alt er muligt for Gud.
Jesus ved, hvad vi rummer både af synd og evner. Jesus ved, hvad vi rummer af muligheder! Han ved, hvad der er i vores madpakke, og han kan bruge det til noget stort. Jesus ser måske et lille menneske med en lille madpakke. Men for ham er det ressourcer og muligheder som kan bruges til vækst i Guds Rige. Så hvorfor skal vi nøjes med det vi kan, når vi kan få, hvad Gud vil?
Jesus selv gav selv alt hvad han havde og underet skete: Nu er livet evigt og ondskaben og døden besejret. Urealistisk? Ja! Men for Gud er alt muligt. Så kom du bare frem med din madpakke, dine evner, din tid, dine penge, din opmærksomhed. Brug det i hans tjeneste. Og du vil opleve, at han vil give dig mere end du kan give til ham.
’Giv din madpakke til Jesus!’ Det ender med et under!
Prædiken i Kløvermarkskirken den 14. marts 2021. Sendt via kirkens YouTube kanal. Se gudstjenesten her...
