Oplev familie-drama når jeg fortæller de sande historier om tre uægte børn i min egen familie.
Engang var det en ulykke at blive født udenfor ægteskab. Så kunne der i kirkebogen stå ‘UÆGTE’ og omkring barnet stod der ofte mennesker, som vendte ryggen til. Udfordringen var om nogen tog barnet til sig som sit eget. I hele menneskehedens historie har et barn født udenfor ægteskab let kunne opleve at være mindre værd og at have store sociale problemer.
Jeg fortæller min fars historie og om min morfar og om ’onkel og tantes dreng.’ Tre børn, der ikke skulle have været født, og som på trods af en ulykkelig begyndelse fik gode liv.
Foredraget varer omkring en time og indeholder også en kort fortælling om ’uægte børn i Bibelen og om dengang det i Danmark var kriminelt at få børn udenfor ægteskab.
Dette foredrag er både oplysende, dramatisk og en ‘feel good’- oplevelse. Henvender sig til voksne i alle aldre.
Opdateret 31. august 2024