Bible and a Gun

Et foredrag, hvor jeg i ord, billeder og musik fortæller historien om sangeren Johnny Cash. Opvokset under fattige kår. Hans mor lærte ham at elske musik og det kristne budskab. Han lærte livet at kende på den hårde måde, men klarede sig igennem det meste. Historien om Johnny Cash er både tidstypisk og universel: Foregår i USA i sidste halvdel af det 20. århundrede og handler dog om ethvert menneskes kamp for at finde anerkendelse, retfærdighed og kærlighed.

Johnny Cash (1932-2003) blev en af de mest populære sangere i det 20. århundrede. Kendt som ’the man in black’ med den dybe stemme, de enkle sange med vedkommende tekster. Hans kristne tro havde betydning for ham gennem hele livet og især i kriseperioder med skilsmisse og stofmisbrug. Han var konservativ kristen, soldat og patriot, romantiker og stillede sig gerne på de svage og udstødtes side.

Praktisk
Jeg kan bruge mellem 60 og 90 minutter i et afvekslende program med fortælling, musik, billeder og filmklip.
Målgruppen er alle, unge, voksne og ældre.

Se også
https://straylight.band/i-walk-the-line/ hvor jeg sammen med mit band ‘Straylight.band’ kan tilbyde et multishow ‘I WALK THE LINE’ med Johnny Cash sange.

Opdateret 30. september 2024
Facebookmail