Da de havde spist, sagde Jesus til Peter. »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre gør?« »Ja, Herre,« svarede han. »Du ved jeg holder af dig.« »Så tag dig af mine lam,« svarede Jesus. For anden gang sagde Jesus til ham: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« »Ja, Herre,« svarede han. »Du ved at jeg holder af dig.« Jesus sagde til ham: »Så skal du være hyrde for mine får.« For tredje gang spurgte Jesus: »Simon, Johannes’ søn, holder du af mig?« Peter blev ked af det fordi Jesus nu for tredje gang spurgte om han holdt af ham. »Herre, du ved jo alt,« svarede Peter. »Du ved at jeg holder af dig.« Jesus sagde til ham: »Så tag dig af mine får.
(Johannes Evangeliet 21,15-17 – Bibelen 2020)
Så skete det igen. Jeg fik en fartbøde. Jeg kørte over Langebro, mens jeg i radioen lyttede til pressemøde fra statsministeriet. Jeg var selvfølgelig som lovlydig borger optaget af hvad statsministerende havde at sige, så optaget at jeg bare gav den gas derude i tredje spor, hvor der var fri bane helt til Amager. ’Blink’… og jeg opfattede straks, hvad der var for et lys der blinkede inden fra den mørke varevogn på fortovet.
To uger senere kom dokumentationen i form af et brev fra Rigspolitiet med beskrivelse af min forseelse: ”… ved den 15. marts 2020 kl. 12.17 som registreret ejer af personbil AY10722 at have været ansvarlig for, at køretøjet blev ført ad H.C. Andersens Boulevard 50, 1553 København V med mindst 65 km/t, selv om hastigheden i tættere bebygget område ikke må overstige 50 km/t.”
Det er modbydeligt at blive taget på fersk gerning i at gøre noget forkert. En fartbøde er i sig selv vel ikke en katastrofe. Nej, men hvor er det surt. Fartbøden minder mig om det vilkår som alle vi mennesker slås med: Vi fejler og vi svigter og vi kæmper med skyld og skam. Og selv når vi ikke fejler og svigter, så kan vi let gribes af følelsen af mindreværd, at jeg ikke er god nok eller dygtig nok. Uanset der er rigtigt eller forkert, uanset du bliver grebet på fersk gerning eller det’ bare noget du tror, så er vi ganske fortabte, når vi lever med følelsen af ikke at være gode nok.
I Bibelen har vi en beretning om et rigtig stort svigt. Det er disciplen Peter der er blandt de første som Jesus kalder. ’Følg mig’ sagde Jesus, og Peter gjorde det og var hele vejen igennem den første til højlydt at love uforbeholden støtte til Jesus. Men skærtorsdag aften, da Jesus blev taget til fange, blev Peter taget på fersk gerning i at svigte Jesus. Tre gange er der nogen som genkendte Peter og sagde ’Er du ikke en af dem der fulgte Jesus?’ Alle tre gange nægtede Peter det.
Efter opstandelsen mødes Jesus og Peter igen. Og man kunne vel forvente at nu får Peter en bøde eller en skideballe for sit store svigt. Men Jesus spørger Peter: ’Peter elsker du mig?’ Jesus spørger tre gange, en for hver gang Peter havde nægtet at kende til Jesus. Tre gange svarer Peter ‘ja’. Og efter hvert svar får Peter pålagt en opgave: At være hyrde for fårene, lede og vise omsorg for fællesskabet. I stedet for at fokuserer på Peters svage sider og hans fejl, så giver Jesus ansvar til Peter. I stedet for at træde i vores sår og vores nederlag og vores mindreværd, så viser Jesus sin opstandelseskraft ved at kalde os til opgaver og ansvar.
’Det er dig, som jeg nu kalder. Vil du følge mig’ siger Jesus. Og så er det lige meget om du har gjort noget forkert eller du føler, at du ikke er god nok. Jesus kalder dig for han kan bruge dig. Ligesom Jesus kunne bruge Peter trods hans store svigt, sådan vil Jesus også tilbyde dig og mig at være med i hans fællesskab og hans mission.
Prædiken ved onlinegudstjeneste fra Købnerkirken søndag d. 19. april 2020. Se hele gudstjenesten her...
