SLUT

Jeg er ikke længere præst ved Købnerkirken. Det er slut. Menighedsrådet besluttede at ‘afvikle’ min ansættelse. Vi har i fællesskab udarbejdet denne tekst:

”Efter 12 års tjeneste fratræder Jan Kornholt sin stilling som præst ved Købnerkirken. Det er menighedsrådets oplevelse, at Jan og menighedsrådet ønsker noget forskelligt for menighedens fremtid, og at det i en længere periode har været svært at samarbejde. Menighedsrådet har også modtaget henvendelser fra menighedsmedlemmer herom. Derfor har menighedsrådet besluttet at afvikle ansættelsen. Efter konstruktive samtaler har Jan og menighedsrådet i fællesskab udarbejdet en fratrædelsesaftale. Heri fremgår bl.a., at Jan pr. 27. maj 2020 fritstilles og derfor ikke længere skal stille sin arbejdskraft til rådighed for menigheden. Vi er enige om at værdsætte det gode samarbejde, vi har haft i mange år, hvor det er lykkedes i fællesskab at skabe en positiv udvikling og vækst i Købnerkirken. Vi ønsker nu hinanden Guds hjælp og velsignelse i den kommende tid, hvor både Købnerkirken og Jan Kornholt skal gå nye veje.”

Sidste prædiken i Købnerkirken var i en tom kirkesal til online-gudstjenesten påskedag 12. april 2020

Gud siger:
“Men glem fortiden, for nu skaber jeg noget nyt.
Kan du ikke se det?
Jeg bygger en vej i ørkenen
og lader floder strømme i det tørre land”

Esajas Bog 43,18-19

Facebooktwittermail

11 meninger om “SLUT”

  1. Kære Jan.
    Jeg ved du er en mand e
    af flere ord end de her skrevne. Jeg håber du får luft for dine følelser i anden sammenhæng.
    Jeg vil savne dine råd og vejledning.
    Du er en god og vis mand og selvom det ikke skal komme Købnerkirken til glæde længere er jeg sikker på at din opgave ikke slutter her.
    Du er et lysende forbillede for mange. Særligt den måde hvormed du bærer dit kors
    Guds fred!
    /Ruben

  2. Tak til Jan for godt samarbejde mens vi havde kontorfællesskab i nr 7, stuen tv.

    Jan har altid været positiv og ualmindelig venlig og imødekommende trods knubs i livet.

    De bedste hilsener på din videre færd.

    Dansk Vietnamesisk Forening

  3. Præstemand Jan.
    Det vil du altid hedde her hjemme. Du har været en del af min lille familie fra starten. Du har velsignet begge mine børn og vores ægteskab.
    Det bliver et stort tab for kirken i mine øjne.
    Du er altid velkommen til en kop kaffe eller en øl
    Hjemme hos os
    Hilsen familien Klønne

  4. Broder Jan!
    Önskar dig allt gott i framtiden. Gläder mej över att ha fått möta dej vid olika tillfällen i livet. Du har gett intryck av stabilitet och trofasthet i tjänsten i Guds rike.

    Nils Erik Vikström

  5. Kæreste Jan.
    Det var da en utrolig trist besked at få.
    Du er fantastisk Og inspirerende overfor børnene, forældre og mig til gospel om torsdagen og desuden til gudstjenester og øvrige arrangementer!
    Du vil blive savnet enormt!
    Tusinde tak!
    De bedste ønsker for dig og dit fremtidige liv!
    Kærlige hilsener og tanker
    Margrethe❤️

  6. Hej Jan. Det er trist, at du ikke længere er præst i Købnerkirken. Du har betydet meget for mig, og jeg vil gerne bevare kontakten med dig. Jeg ønsker dig alt godt, og jeg glæder mig til at høre fra dig, hvad der sker. Kærlig hilsen fra Torben.

  7. Kære kollega. Jeg savner ord. Man kender både følelser, frustration og velsignelser ved situationen. Livet går videre, “for sit kald og sine nådegaver fortryder Herren aldrig” de bedste hilsner fra Vestjylland.

  8. Kære Jan, tusind tak for den omsorg, du har givet min familie. God vind fremover. Kh. Karin Holme Kristensen.

Skriv et svar til Ruben Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *