Mit liv

Jeg tror at Gud er årsagen til mit liv og at Jesus er min mulighed for et liv med mening. Jeg er baptistpræst og har arbejde på fuldtid i kirken uafbrudt siden 1984. Jeg har noget på hjerte og deler det gerne med andre.

MIN FAMILIE
Jeg bor i Asnæs sammen med Marianne. Vi flyttede ind i vores hus 1. september 2020 og blev gift den 10. oktober 2020.
Jeg var gift med Dorthe fra august 1977 indtil hendes død i april 2018. Dorthe døde af brystkræft som hun fik konstateret august 2010. Vi fik to døtre: Sally født 1985 og Sofie født 1988.
Sally er ingeniør og har siden februar 2017 arbejdet ved ÅRHUS VAND, gift i 2009 med Simon der i juni 2018 afsluttede sine studier på 3K og siden januar 2019 har arbejdet i en børneinstitution i Hørning. Simon er nu i gang med sidste år af pædagoguddannelsen. De har to skønne børn: Bertil født 2011 og Agnes født 2013. Bertil er august 2023 begyndt i 6. klasse og Agnes i 4. klasse.
Sofie er uddannet socialrådgiver og har en kandidat i psykologisk pædagogik og uddannelse som familieterapeut. Arbejder nu som selvstændig psykoterapeut: www.sofiekornholt.dk. Sofie blev januar 2020 gift sammen med Michael som hun har været kæreste med siden begyndelsen af 2016. De har siden sommeren 2019 boet i lejlighed på Amager og marts 2020 fik de mit tredje barnebarn Willy.

MIN KIRKE OG MIT ARBEJDE
Jeg er siden 1. august 2023 folkepensionist. Har i mange år arbejdet som præst. De sidte tre år 2020-2023 ved Kløvermarkskirken i Holbæk. De foregående 12 år var jeg præst ved Købnerkirken på Amager. Da jeg begyndte i Købnerkirken var det en menighed i krise, men jeg er taknemlig over, sammen med andre medarbejdere og ledere, at kunne skabe fornyelse og vækst i Købnerkirken. Desværre besluttede menighedsrådet at ‘afvikle’ min ansættelse og den 27. maj 2020 blev jeg fritstillet.
Fra november 2019 til juni 2022 har jeg haft en deltidsstilling i Baptistkirken som ‘menighedsudvikler’ hvor jeg stillede mig til rådighed med rådgivning mv. Her efter ansættelses ophør arbejder jeg stadig ad hoc med besøg i menigheder.
Jeg er fortsat medlem af Kløvermarkskirken, der er en del af Baptistkirken i Danmark som består af 55 lokale menigheder med tilsammen 5200 medlemmer.  Baptistkirken i Danmark er Nordens første frikirke stiftet 1839 i København. Baptistkirkens kendetegn er ‘personlig kristendom’ som opfordrer til personlig stillingtagen og engagement. Læs mere på www.baptistkirken.dk

MIN HJEMMESIDE
Min hjemmesiden begyndte 5. marts 2000 med titlen “Præstens Hjemmeside.” (Wauuh for mere end 23 år siden!) I januar 2001 fik jeg mit eget domæne kornholt.dk. Siden august 2002 og frem til i dag har jeg valgt kort og godt at kalde min hjemmeside kornholt.dk.
Formålet med min hjemmeside/blog er at delagtiggøre andre i mit liv og mit arbejde. Jeg er som kristen og som præst lidenskabeligt optaget af at fortælle andre om hvad der kan være meningen med livet. Min hjemmeside indeholder derfor både oplysninger om mit arbejde i kirken samt forskellige indlæg og dokumenter der handler om min tro og mine holdninger og interesser.
Jeg kan ingenlunde påstå, at alt, hvad jeg deler er helt hjemmelavet. En god ven har sagt: “Gode ideer er ikke noget, man får, det er noget man stjæler!” Jeg lader mig inspirere af alt muligt, og bruger gerne andres arbejde og ideer i mit arbejde. Grundtvig har fra Folketingets talerstol sagt (frit oversat til nutids dansk): “Der findes ikke copyright i Guds Rige!” Jeg er tilhænger af den holdning. Som naturlig konsekvens af dette, stiller jeg mit arbejde til rådighed for andre.

MIT CV

Uddannelse:

  • Udvidet Teknisk Forberedelseseksamen. Vejle 1973
  • Svagstrømteknisk Værkstedsskole, Århus Tekniske Skole 1973-1974
  • HF Rosborg Gymnasium 1977-1979
  • Kristendom, Århus Universitet 1979-1981
  • Baptistkirkens Teologiske Seminarium 1981-1984
  • NGO lederuddannelse 2007-2008
  • Studieorlov: Forskning i ‘gamle kirker der vokser’ 2009 og 2014
  • IBTS ‘Freedom of Religious Belief’ januar – maj 2021

Arbejde:

  • Jansson Electronic, Vejle 1975-1977, svagstrømstekniker.
  • Lærer Tølløse Kommunes Ungdomsskole 1981-1984
  • Ungdomssekretær, Danske Baptisters Ungdomsforbund 1984-1985
  • Ungdomspræst Tølløse Baptistkirke 1984-1987
  • Præst Holbæk Baptistkirke 1985-1990
  • Præst Vrå Baptistkirke 1990-1998
  • Præst Herlev Baptistkirke 1998-2002
  • Generalsekretær, Baptistkirken i Danmark 2002-2010
  • Præst Købnerkirken på deltid 2008-2010
  • Præst på fuld tid i Købnerkirken 2010-2020
  • Menighedsudvikler i Baptistkirken november 2019 – 2022
  • Præst Holbæk Baptistkirke 2020 – 2023

Andet:

  • Medlem af Musik og Ungdoms bestyrelse Vejle 1977-1980
  • Leder af Korskirkens Ungdomsklub i Vejle 1979-1981
  • Leder af Tølløse Baptistkirkens Ungdomsklub 1982-1984
  • Formand Skolebestyrelsen Vrå Hovedskole 1994-1998
  • Medlem af Baptistkirkens ledelse 1995-2002 (Missionskomiteen)
  • Baptistkirkens Stævneudvalg, formand 1997-2000.
  • Formand for Baptistkirkens Hjemmemissionsudvalg 2001-2002
  • Formand for styregruppen ‘projekt Kirke For Byen’ 2009-2011
  • Bestyrelsesmedlem ‘Foreningen Julius’ 2015-2019
  • Formand for ledelsen i Amager Gospelkor august 2010-december 2019
  • Projektansvarlig ‘Foreningen Julius’ 2015-2020
Opdateret 4. august 2023
Facebooktwittermail