Bare lige

Den 30. juli 2023 holdt jeg min sidste gudstjeneste som ansat præst i Kløvermarkskirken. 1. august 2023 begyndte min pensionisttilværelse. Min sidste prædiken handlede om et af mine ynglings steder i Bibelen: En kronisk syg kvinde, udstødt af samfundet, vover at blande sig med de raske og forstyrre Jesus (Matt.9,20-22). Stort drama som ender med at Jesus hjælper hende. Dét budskab har jeg prøvet at formidle gennem hele mit liv: Jesus kan hjælpe!
Læs min prædiken her…

Hvad sagde jeg?!

Nu var tiden inde og nu skulle det gå i opfyldelse, det som alle forventede, nemlig at Gud ville give dem en konge, der kunne genskabe nationen. ”Make Israel great again.” Men Jesus demonstrerede ved indtoget i Jerusalem at han ville noget andet. Han red på et æsel, et transportmiddel til bagage og ikke til konger! Og så gik det hele galt og han døde ugen efter, henrettet som forbryder. “Hvad sagde jeg?” Sagde de til hinanden, bagkloge! Men påskemorgen lød det fra Himlen: “Hvad sagde JEG!” da Gud som lovet viste at livet er evigt og kærligheden er stærkest.
Læs min prædiken fra gudstjenesten i Kløvermarkskirken, palmesøndag 2021.

Underet på Samsø

Helt ærligt, så husker jeg ikke om det var på spejderlejr med Holbæk eller Tølløse-spejderne at jeg oplevede dette under. Det var midt i 80érne og vi slog lejr på en bondemands mark højt oppe med fantastisk udsigt over Kattegat.
Oplevelsen minder om beretningen i Bibelen hvor Jesus ude i ørkenen får en lille madpakke til at blive til nok mad for flere tusinde mennesker. Hvad jeg lærte af ‘underet på Samsø’ og Jesus’ under i ørkenen er, at vi skal give vores madpakke til Jesus, så ender det med et under. Læs om det hele i min prædiken her…
Eller du kan se gudstjenesten på YouTube.

Kan en idiot bliver præsident

En prædiken om at Guds mission vil lykkes og at vi alle sammen kan være med. Hør den fantastiske historie (Fra filmen ‘Being There’) om en idiot der måske bliver præsident i USA og hør om den ødsle landmand der sår også der hvor intet kan gro. Uanset du føler dig som en idiot, så husk at det ikke er dine evner og præstationer der er afgørende. Det er Guds mission, Gud kan alt og Guds mission vil lykkes. Udfordringen til dig er at være klar og være tilstede og parat til at give det videre du har fået. Læs prædikenen her…

Ramt af lynet

Er du lang nede, så er dette måske noget for dig. Her er en prædiken om at ‘være på bjerget,’ der hvor risikoen er at blive ramt af lynet. Der kan sket noget stort, underligt og vidunderligt på bjerget. Tre disciple er oppe på bjerget med Jesus (Mattæus Ev. 17.1-9). Her oplever de lyset, livet og Guds ord på en dramatisk måde. Også vi skal være parate til at opleve noget stort sammen med Jesus.


Læs min ‘bjergprædiken’ her…
eller se gudstjenesten på YouTube…

Route Barrée

Tanker om en lukket vej og en åben dør

Jeg besøgte for et par år siden Pyrenæerne for at opleve de legendariske bjerge som benyttes i cykelløbet Tour de France. Jeg havde især glædet mig til det smukke bjerg Col d’Aubisque. Her er en enestående vej med en ubeskrivelig udsigt. Over flere kilometer er vejen en hylde hugget ind i bjergsiden. Desværre havde vinteren været hård ved vejene. Jordskred og sneskred havde gjort flere veje ufremkommelige. Col d’Aubisque var lukket. Route Barrée!

Jeg har oplevet flere lukkede veje i mit liv; senest i maj 2020 hvor jeg uden varsel blev fyret som præst ved Købnerkirken. Til arbejdet var en tjenestebolig, hvilket betød at jeg med ét både mistede både mit arbejde og mit hjem gennem 12 år. Jeg flyttede tre uger senere. Den vej, jeg havde planlagt at følge, blev lukket. Route barrée!

Når en vej lukker, så opstår der krise og udfordringerne står i kø: Skal jeg slå igen? Skal jeg flygte? Findes der en udvej? Hvilken vej kan jeg nu følge?
Når en vej lukkes, så er det tid til at græde, men ikke for længe, for det er vigtigt også at gøre noget. Det første er at arbejde med sine følelser for at kunne reagere hensigtsmæssigt og det næste er at tage initiativ til at se efter nye muligheder.

Min erfaring er at når vejen er lukket, så kan der findes andre veje! Min erfaring er også, at det kræver hårdt arbejde at komme videre. Det er fx nødvendigt at håndtere svære følelser som vrede, sorg, tab og det er hårdt arbejde. Det er ubehageligt at miste muligheden for de frie valg. Så er det vigtigt at bevæge sig og lede efter steder, hvor der kan opstå nye muligheder og nye frie valg.

Selv når vi føler os svigtet og dårlig behandlet af mennesker, så svigter Gud os aldrig! Det er både min tro og min erfaring af selv i de vanskeligste øjeblikke, der er Gud for at hjælpe. I dag er det nytår og jeg ser tilbage på 2020 og årets vejspærringer. Og alligevel blev det et år hvor jeg kastede mig i armene på nye muligheder: Jeg fik nyt arbejde i Kløvermarkskirken i Holbæk og Marianne og jeg blev gift og fik et et skønt hus og nyt hjem i Asnæs. Jeg fik mit tredje barnebarn og Vejle Boldklub rykkede op i Superligaen! Jo jo…
I dag står jeg foran en åben dør og jeg går med glæde og forventning i gang med 2021.

Asnæs den 1. januar 2021 

Glade jul, mærkelige jul

Som sædvanlig har jeg gjort mig umage med at forberede årets julegudstjeneste. Skønne spildte kræfter eller…

Gradvist blev Corona-smittetrykket større og retningslinjer for afholdelse af gudstjenester blev skærpet. Måden det er sket på er dybt frustrerende. Siden maj måned 2020 har vi fyldt kirken med det tilladte antal deltagere og vi er blevet gode til at håndtere retningslinjerne og ingen er blevet smittet ved vores arrangementer. Juleaften ville ingen undtagelse være!
Men fordi der i folkekirken er ekstraordinær tilstrømning til gudstjeneste juleaften (og måske tilsvarende mangel på tilstrømning til hverdag?) så udbrød der panik. Og en masse gode kirkefolk gjorde oprør mod at gennemføre gudstjeneste juleaften. Kirkeministeriet reagerede ved at komme med nye skærpede anbefalinger den 21. december og den 23. december. Til sidst stod vi sent lillejuleaften med en opfordring til at holde gudstjenester på max 30 minutter uden sang. Det giver jo ingen mening og derfor valgte næsten alle kirker at aflyse julens gudstjenester. Også min kirke Kløvermarkskirken valgte at aflyse.

Jeg er utilfreds med den respektløse måde kirkeministeriet har behandlet kirkerne på i denne sag. Vi har ikke fået klar besked i tide og vi har bare fået ‘anbefalinger.’ Det er blevet overladt til os lægfolk lokalt at diskutere og afgøre hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er urimeligt. Jeg er ikke klog nok og mine medarbejdere i kirken er heller ikke kloge nok (undskyld) til at tage den slags beslutninger. Vi vil gerne have besked fra myndigheder og politikere om hvad vi må og ikke må. Vi kan ikke selv bedømme hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Desuden er den opstående panik udtryk for at der i medier og offentligheden og blandt politikere ingen fokus er på de hundrede af populære kirke som ikke er en del af Folkekirken. Vi har i min kirke siden maj måned ’til hverdag’ (= hver søndag) afholdt to gudstjenester med det tilladt antal deltagere. I min kirke er der ingen forskel mellem hverdag og juleaften. Vi havde forberedt gudstjenester juleaften med samme antal deltagere og de samme forholdsregler som ved gudstjenesterne de seneste måneder.

Jeg har forståelse for den del af panikken i Folkekirken som handler om at den lokale kirke ikke selv kan bestemme om man vil gennemføre en gudstjeneste. Siden 1992 har det været bestemt ved lov at folkekirker skal holde gudstjeneste juleaften. Jeg er taknemlig over at være præst i en frikirke hvor vi har friheden til både at indbyde til de gudstjenester vi vil og til at aflyse de gudstjeneste vi ikke vil gennemføre.

Nå, men så blev næsten alle gudstjenesterne juleaften aflyst med 15 timers varsel. Al vores forberedelse var klar også min juleprædiken. Skønne spildte kræfter? Nej, du kan læse min juleprædiken her… Men det ville have været så meget bedre med et helt andet forløb forud for denne juleaften.

Glædelig Jul
Jan Kornholt
25. december 2020

Et nyt liv

Den 1. september 2020 blev starten på et ‘helt nyt liv.’ Den dag overtog Marianne og jeg vores vores nye hus i Asnæs og jeg begyndte på nyt arbejde som præst ved Holbæk Baptistkirke.

Den 6. september var der velkomstfest i Kløvermarkskirken i Holbæk, hvor jeg blev budt velkommen som kirkens nye præst. Jeg holdt en prædiken om at være menneske og kirke i et grænseland. Vi er på vej ind i noget nyt. Det er både min og kirkens situation. Læs prædikenen her…

Menighedsrådsformand Janne Pedersen bød velkommen og gav os en skøn gave fra menigheden: Et podet æbletræ med hele tre slags æbler. Træet har nu fået et nyt hjem i vores skønne have i Asnæs.